Bestyrelse

Bestyrelsens opgaver er bl.a.: at organisere foreningens virksomhed forsvarligt i forhold til lovgivning og vedtægter, at lave skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktiviteter og at godkende nye afdelinger i Sydinvest gruppen. Bestyrelsen bliver valgt blandt investorerne på generalforsamlingen.

Linda Sandris Larsen (formand)
Lektor, cand.scient.oecon., og ph.d. i finansiering. Hendes forskning koncentrerer sig især om den optimale sammensætning af individers finansielle formue. Har publiceret i internationale anerkendte tidsskrifter som Journal of Banking and Finance og Journal of Economic Dynamics and Control. Kompetencer indenfor investering, finansiering og regnskab.

Svend Erik Kriby (næstformand)
HD i afsætning. Lang erfaring i ledelse og forretningsudvikling af private virksomheder. Bestyrelseserfaring fra bestyrelser i forskellige brancher. Kompetencer indenfor risikostyring, målstyring, corporate governance samt salg og markedsføring.

Niels Therkelsen
Cand. merc. i international investering og finansiering. Har bestyrelseserfaring fra flere bestyrelser. Ledelse og forretningserfaring fra den private sektor med bl.a. virksomhedsovertagelse og fusionsstrategi. Kompetencer indenfor investering, finansiering og økonomiske analyser.

Anne Mette Barfod
Cand. Act. (Aktuar) af uddannelse og CFO i en international humanitær organisation. Har erfaring fra en række andre bestyrelser som menigt medlem såvel som formand, herunder i en investeringsforening. Har 20 års erfaring fra lederstillinger i den finansielle sektor. Kompetencer indenfor strategi, forandringsledelse, risikostyring, investering, IT og regnskab.

Jesper Aabenhus Rasmussen
Jesper Aa. Rasmussen er advokat og partner i Kromann Reumert advokatfirma. Han arbejder primært med virksomhedsoverdragelser (M&A), generel erhvervs- og selskabsret samt bestyrelsesarbejde i ejerledede/familieejede virksomheder og i danske fonde. Kompentencer indenfor selskabsret, corporate governance, ledelse, strategi og risikostyring.